Hjælp til unge
Vi hjælper unge, der sidder fast – og forældre, der vil støtte, men ikke ved hvordan.
Book en uforpligtende afklarende samtale – så vi kan starte der hvor I er
10 minutter fra Veksø station
15 minutter fra Stenløse, Måløv og Ølstykke st.

Hvert femte unge kæmper med psykiske problemer men kun hver fjerde – får behandling.​
​​
Når unge kæmper – uanset om der er sat ord som “stress”, “angst” eller “ADHD” på det, eller ej – kan hele familien mærke det. Måske har I været igennem en udredning eller haft PPR med inde over, men føler stadig, at I står på bar bund. Vi hjælper unge fra 12 år og op med at få styr på det, som er svært. Vores mål er at skabe et trygt, struktureret forløb, hvor der er plads til både at lytte, forstå og handle – så I sammen kan se fremad med mere ro og håb.
​
Normalt har unge og foældre mange spørgsmål om psykologhjælp, ring og få dem besvaret. Det er gratis.
Eller blot ring på 24418033
Find det, der passer til dig – ud fra det du eller dit barn oplever
Vi ved, at det kan være svært at sætte ord på, præcis hvad der er galt. Derfor har vi valgt at opdele vores tilbud efter de temaer og udfordringer, som mange unge oplever. Du behøver ikke have en diagnose for at søge hjælp. Det er nok, at du eller dit barn mærker, at der er noget, der fylder for meget.
1.
Nedtrykthed og tristhed
Er tristheden blevet en del af din hverdag, og har du mistet lysten til ting, du før elskede? Vi skaber et rum, hvor du kan udforske dine følelser og finde veje ud af nedtryktheden.
2.
Angst og
bekymringer
Oplever du, at angst styrer dine valg, om det så er social angst, eksamensangst eller bekymringer om fremtiden? Vi arbejder med konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig med at mindske angsten og genvinde kontrollen.
3.
Udfordringer i skolen (mobning/eksamen)
Skolen skal være et sted for læring og fællesskab, men nogle gange bliver den en kilde til ubehag. Vi hjælper dig med at navigere i svære situationer og opbygge robusthed, så du kan trives i dit skoleliv.
4.
Selvværd, skam og identitet
Kæmper du med følelsen af ikke at være god nok? Eller er du usikker på, hvem du egentlig er? Vi hjælper dig med at opdage dine styrker, opbygge et stærkere selvbillede og finde modet til at være dig selv.
5.
Ensomhed, relationer og venskaber
Venskaber, kæresterelationer og familiebånd kan være svære at navigere i. Føler du dig ensom, eller er der konflikter, der dræner dig for energi? Vi støtter dig i at lære at sætte sunde grænser, kommunikere bedre og skabe de meningsfulde relationer, du fortjener.
6.
Ensomhed
og isolation
Oplever du en dyb følelse af ensomhed, selv når du er sammen med andre? Vi arbejder med at forstå din ensomhed og finde veje til at opbygge meningsfulde relationer og fællesskaber.
7.
Når ADHD-udredningen ikke fører til bedring
Det kan være en lettelse at få en diagnose, men hvad sker der, når de forventede løsninger ikke virker? Vi hjælper dig med at finde personlige strategier, der passer til dig, så du kan trives i dit liv – uanset om det handler om at strukturere din hverdag eller forstå dine egne reaktionsmønstre
8.
Når autisme-udredningen ikke fører til bedring
Mange unge med en autismediagnose har brug for mere end blot en etiket. Måske har du svært ved sociale spilleregler, eller du føler dig overvældet af sanseindtryk. Vi arbejder med at skabe et liv, der fungerer for dig, med fokus på dine unikke styrker og behov, så du kan finde din plads og skabe meningsfulde relationer.
9
Søvnproblemer og stress
Kan du ikke sove om natten, og føler du, at stressniveauet konstant er for højt? Vi ser på sammenhængen mellem søvn, stress og mentale udfordringer og hjælper dig med at finde strategier til bedre søvn og et mere roligt sind
10
Vrede der fylder og tager over
Føler du, at vrede eksploderer ud af ingenting, og at du har svært ved at styre den? Vi arbejder med at forstå årsagerne bag vreden og lærer dig redskaber til at håndtere den på en sundere måde.
11
Når svære følelser fører til selvskade
Måske bruger du selvskade som en måde at håndtere svære følelser på, men føler dig fanget i et mønster. Vi skaber et fortroligt rum, hvor du kan tale om dine følelser og finde alternative måder at regulere dem på
12
Procrastination – når du udsætter ting:
Føler du dig lammet, når du skal i gang med opgaver, og ender med at udsætte dem igen og igen? Vi hjælper dig med at bryde mønstret, forstå hvorfor du ikke kommer i gang, og finde motivationen til at lave det du synes er vigtigt
Hvordan foregår samtalerne med unge?
At gå til psykolog føles for de fleste uvant – både for unge og deres forældre. Her kan du få et overblik over, hvordan et forløb med unge typisk forløber hos os. Vi arbejder på en måde, der skaber tryghed, klarhed og mulighed for, at den unge kan åbne op i sit eget tempo.
1
Tryghed ved at blive mødt, forstået og lyttet til
Vi ved, at unge kun kan åbne op, hvis de føler sig accepteret, set og respekteret – uanset situationen. Når en ung kommer hos os, er det første skridt at skabe ro og tryghed. Mange ved ikke helt, hvad de kan forvente, og kan være nervøse for at sige noget “forkert”. Vi forklarer, hvordan samtalerne foregår, og at der ikke findes rigtige eller forkerte svar. Vores opgave er at lytte, stille spørgsmål og hjælpe med at sætte ord på tanker og følelser, der kan være svære at udtrykke alene
2
Forældrenes inddragelse uden at bryde tilliden
Forældre spiller en vigtig rolle, men den unge har også brug for et eget, fortroligt rum. Vi aftaler på forhånd balancen mellem fælles og individuelle samtaler.
Ofte starter vi med et møde, hvor alle deltager, for at få et fælles billede af situationen. Herefter kan vi tilpasse, om samtalerne foregår med den unge alene eller sammen med forældre. Alle samtaler er fortrolige. Den unge kan trygt dele det, der fylder, uden frygt for at det bliver delt uden aftale. Vi er samtidig tydelige om de få situationer, hvor vi har pligt til at handle (fx ved risiko for alvorlig skade), så der er gennemsigtighed fra starten. Forældrene holdes trygt opdateret uden at bryde fortroligheden – en balance, der skaber ro og tillid.
3
Fra indsigt til konkrete skridt fremad
En samtale kan handle om alt fra skole og venner til indre følelser som tristhed eller at føle sig forkert. Vi arbejder både med at forstå, hvorfor tingene føles, som de gør, og med at finde konkrete måder at håndtere dem på i hverdagen. Målet er, at den unge går herfra med både forståelse og et lille, realistisk skridt at tage. Nogle gange vil dette kræve inddragelse af forældre, men kun hvis den unge ønsker det.
4
Vi vejleder fra første møde til næste skridt
I første samtale bruger vi tid på at forstå situationen, den unges mål og familiens ønsker. Vi laver derefter en plan for de kommende sessioner, som kan justeres undervejs.
Undervejs evaluerer vi løbende, hvad der virker, og om vi skal tilføje eller ændre tilgangen. Nogle forløb varer få sessioner, mens andre strækker sig over længere tid – alt efter behov.
Når vi nærmer os afslutning, bruger vi tid på at samle op, tale om, hvad den unge har fået ud af forløbet, og hvordan redskaberne kan bruges fremover. På den måde får den unge og familien en klar afslutning og en følelse af, at der er en plan for tiden efter.
5
Altid tilpasset præcist til den unges personlige behov
Unge er forskellige – både i modenhed, interesser og udfordringer – og derfor tilpasser vi forløbet til den enkeltes behov. En 13-årig med angst for at blive mobbtet vil have brug for en anden tilgang end en 17-årig, der oplever angst over eksamener, selvom de begge siger at de har "angst". Vi bruger forskellige metoder alt efter situationen – fra undersøgelser af følelser, til træning af færdigheder, afslapningsøvelser, osv. Vi taler med den unge om, hvad der føles mest hjælpsomt, og justerer tilgangen undervejs.
Denne fleksibilitet betyder, at den unge ikke bliver presset ind i en “standardpakke”, men i stedet får et forløb, der føles relevant og meningsfuldt. Mange oplever, at de dermed hurtigere får redskaber, de kan bruge i hverdagen.
Vores tilgang og metoder
Vi ved, at der ikke findes én løsning, der passer til alle. Derfor kombinerer vi veldokumenterede terapiformer med en fleksibel tilgang, der altid tager udgangspunkt i den unges mål, tempo og virkelighed.
Hos os er samtaler ikke bare snak – de er et trygt sted at udforske udfordringer og afprøve nye måder at handle på, med konkrete værktøjer, der virker i hverdagen.

1
Tilpasset unge – forandring, der kan mærkes i hverdagen
Vi ved, at unge lærer bedst, når det ikke bare bliver ved snakken. Derfor omsætter vi psykologiske metoder til noget, der kan mærkes og afprøves med det samme. I stedet for lange, tunge refleksioner, arbejder vi med korte, målrettede handlinger, der passer til den unges virkelighed – i skolen, med vennerne eller derhjemme. Det kan være at finde nye måder at reagere, når man bliver presset, prøve små sociale udfordringer af i trygge rammer eller træne modet til at sige fra. Alt foregår i et tempo, hvor den unge føler sig tryg – og hvor vi hele tiden sikrer, at forandringerne faktisk gør en forskel i hverdagen.
2
Evidensbaserede metoder – uden at blive firkantet
Når vi arbejder med unge, holder vi det simpelt og brugbart i hverdagen. Vi fokuserer mere på konkrete handlinger og små øvelser end på kompliceret teori, så det føles naturligt og overskueligt.
For eksempel kan vi hjælpe med at håndtere angst i skolen ved at øve sig i at acceptere følelserne og stadig gøre det, der betyder noget for en – som at tage ordet i klassen eller møde venner (inspireret af ACT). Andre gange handler det om at bygge fleksible færdigheder til hverdagen, som at håndtere tanker på nye måder gennem procesbaserede øvelser. Tempoet sætter vi efter den unge, så sessionerne altid føles relevante og motiverende, uden at det bliver for meget.
3
Hvorfor det er anderledes end at tale med venner og familie
At tale med venner eller familie kan være en stor støtte – især når man bare har brug for at blive hørt. Men det er ikke det samme som at tale med en psykolog. Med venner og familie er der ofte følelser, relationer og forventninger blandet ind. Måske holder man lidt igen for ikke at bekymre dem, eller måske får man hurtige råd, som ikke altid passer til situationen.
​
Hos os er der ingen “side” at tage og ingen forventninger at leve op til. Vi er uddannede til at hjælpe både med at forstå følelserne og med at finde nye måder at håndtere dem på – når man er klar.
​
Forskning viser, at det, der virkelig skaber forandring, er kombinationen af at føle sig forstået og at få konkrete strategier, man kan afprøve i hverdagen. Den kombination får man sjældent i samme grad i samtaler med venner eller familie, da de ofte ikke kan koble de rigtige strategier på den unges specifikke problem.

Det nok vigtigste spørgsmål
Hvordan du finder den rette psykolog
Det kan føles uoverskueligt – og når man endelig vælger, vil man helst ramme rigtigt første gang. Desværre er virkeligheden, at mange må prøve flere, før kemien og tilgangen passer.
Det vil vi godt spare dig for. Derfor har vi lavet en kort og praktisk vejledning, der gør det lettere at finde et godt match allerede fra starten – og undgå unødige omveje.
Hvad hvis den unge ikke vil med?
Kort svar: Det er meget normalt. Vi starter ofte med at rådgive forældre til hvordan man får støttet den unge til at møde op.
​
Uddybning:
Det er almindeligt, at unge er skeptiske i starten. Vi tilbyder en blid opstart, hvor den unge ikke behøver dele alt med det samme. Nogle starter med en kortere introduktion eller blot at hilse på. Målet er at skabe en tryg relation, hvor den unge selv vælger tempoet.
​
Hvad koster det?
Kort svar: En samtale koster 1.500 kr. vi samarbejder med sundheds-forsikringer
Uddybning: Prisen for en individuel session (50 minutter) er 1.500 kr. Der er ingen skjulte gebyrer. Du betaler kun for de samtaler, du booker, og vi kan tilpasse forløbet efter behov og økonomi. Vi samarbejder også med sundhedsforsikringer, hvilket ofte kan betale for forløbet.
Hvor lang tid tager en samtale?
Kort svar: En samtale varer 50 minutter.
Uddybning: Vi afsætter 50 minutter, så der er tid til både at tale om det, der fylder lige nu, og arbejde med konkrete værktøjer. Denne tid er ofte den rette balance mellem fordybelse og overblik – uden at blive for overvældende.
Hvad hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal sige?
Kort svar: Det er helt normalt – Mange har aldrig oplevet at blive forstået og lyttet til, så det kan tage tid med psykologenn at åbne op.
​
Uddybning: Det er meget almindeligt, at unge føler sig usikre på, hvordan man starter en samtale med en psykolog. Vi tager os god tid til at skabe et trygt rum og stiller åbne spørgsmål, der gør det lettere at sætte ord på tanker og følelser. Samtalen er et samarbejde, hvor der ikke findes rigtige eller forkerte svar.
Hvordan virker tavshedspligt?
Kort svar: Det, du fortæller, bliver mellem os, selv forældre må ikke informeres.
​
Uddybning:
Psykologer har tavshedspligt.
Det betyder, at vi ikke må dele oplysninger uden dit samtykke. Undtagelser gælder kun, hvis der er risiko for alvorlig skade på dig eller andre. Vi gennemgår altid rammerne i starten.
Skal man have en henvisning eller diagnose for at starte?
Kort svar: Nej, du kan starte direkte uden diagnose eller henvisning.
Uddybning: Du behøver hverken en lægehenvisning eller en formel diagnose for at booke en tid. Mange starter forebyggende eller med mindre bekymringer. Vi møder dig der, hvor du er, uanset udgangspunkt.
Hvor lang tid skal jeg vente?
Kort svar: Vi bestræber os på opstart inden for 2 uger – og gratis afklarende opkald inden for 2–4 dage.
Uddybning: Vi ved, at det kan være svært at vente, når man har brug for hjælp. Derfor prioriterer vi hurtig opstart, og du kan næsten altid få en kort, uforpligtende afklaringssamtale inden for få dage.
Hvad hvis jeg har prøvet psykolog før uden at det hjalp?
Kort svar: Ligesom med læger, så er det desværre ikke ualmindeligt, at nogle ikke føler sig hjulpet nok. Vi udforsker det, der ikke virkede for dig, og finder sammen en ny vej.
​
Uddybning: Ikke alle psykologer eller metoder passer til alle – og det er helt normalt. Vi starter med at udforske dine tidligere erfaringer, så vi forstår, hvad der ikke har hjulpet, og kan tilpasse til en tilgang, der passer bedre til dig og dine behov.
Hvor mange gange skal jeg komme?
Kort svar: Det afhænger af dine behov – nogle kommer få gange, andre længere forløb.
Uddybning: Vi vurderer løbende behovet sammen. Nogle oplever markant bedring efter 3–5 samtaler, mens andre ønsker et længere forløb. Du binder dig aldrig til et fast antal på forhånd.